kr./md.
Beregn, hvor meget du bør have stående som økonomisk buffer.
Forstå hver værdi, så du kan opbygge den buffer, der passer til din situation
Summen af dine faste og variable udgifter pr. måned. Medregn alle nødvendige poster: husleje eller boliglån, faste udgifter (el, vand, varme, internet), mad, transport, forsikringer og afdrag på lån. Tag ikke valgfrie udgifter som fritid eller restaurantbesøg med, da de er det første, der ryger i en reel nødsituation.
Antallet af måneder, du ønsker at kunne klare dig uden indkomst. Standardanbefalingen er 3 til 6 måneder for fastansatte lønmodtagere. Er du selvstændig, arbejder i en branche med stor udskiftning eller har personer, der er økonomisk afhængige af dig, er 6 til 12 måneders dækning det klogere valg.
Din månedlige indkomst efter skat. Den hjælper med at beregne, hvor meget du har til overs hver måned til opsparing, og dermed hvor lang tid det tager at opbygge hele nødopsparingen. Forskellen mellem indkomst og udgifter bestemmer det tempo, din buffer vokser i.
De penge, du allerede har sparet op, og som kan tælle med som en del af din nødopsparing. Forskellen mellem målet og det, du allerede har, er det beløb, du mangler at spare op. Har du allerede opsparing på andre konti, så tjek, om den hører til nødopsparingen eller er øremærket andre mål.
Hold nødopsparingen på en separat konto, helst en højrente- eller opsparingskonto med god rente. Bland den ikke sammen med pengene til hverdagen, ellers bruger du den uden at opdage det.
Nødopsparingen skal være likvid (til rådighed inden for 24-48 timer), men ikke så lige ved hånden, at du bruger den på ting, der ikke er nødsituationer. En konto i en anden bank end den, du bruger til daglig, skaber den nødvendige barriere.
Bruger du nødopsparingen på en reel nødsituation, så fyld den op igen så hurtigt som muligt. Opret en automatisk overførsel hver måned, indtil målet er nået igen.
En nødopsparing er en reserve af likvide penge, der udelukkende er til for at dække uforudsete udgifter: en bil, der går i stykker, et pludseligt jobtab, en akut reparation i hjemmet eller en uventet regning fra tandlægen. Det er ikke en luksus, men fundamentet, som enhver solid privatøkonomi bygger på. Uden denne buffer kan en hvilken som helst uventet hændelse tvinge dig til at stifte gæld eller sælge investeringer på det værst tænkelige tidspunkt.
Det er afgørende at skelne mellem nødopsparingen og opsparing til investering. Nødopsparingen er urørlig til andre formål: den bruges ikke til ferien og heller ikke til investeringsmuligheder. Først når din buffer er fuld, kan de penge, du fortsat sparer op, gå til mere langsigtede mål.
Hvor skal nødopsparingen stå? Det bedste valg er en højrente- eller opsparingskonto med øjeblikkelig likviditet. Nogle banker giver i øjeblikket mellem 2 % og 4 % i rente om året på frie opsparingskonti uden binding. Placer aldrig nødopsparingen i aktier eller kryptovaluta: målet er ikke afkast, men at pengene er der, når du har brug for dem – også selvom markedet netop er styrtdykket.
Officiel kilde: Råd til Penge (Penge- og Pensionspanelet under Finanstilsynet) tilbyder gratis og uvildig vejledning om at få styr på privatøkonomien, sikre sig mod uforudsete udgifter og planlægge opsparing på lang sigt. Det er den officielle anløbshavn for forbrugere i Danmark, når det handler om penge.
Når nødopsparingen først er opbygget, kan de øvrige penge gå til mere langsigtede mål. Vil du planlægge, hvordan du når et konkret mål, så brug beregneren til opsparingsmål. Og vil du have kapitalen til at arbejde for dig, viser beregneren til renters rente dig styrken i langsigtet opsparing.
Bemærk: De anbefalede måneders dækning er vejledende og bygger på almindelige principper for privatøkonomi. Hver situation er forskellig. Skatteoplysningerne er generelle – se Skattestyrelsen (skat.dk) for din konkrete situation, eller søg uvildig økonomisk rådgivning for en personlig anbefaling.
Vi svarer på de mest almindelige spørgsmål om nødopsparingen
Flere værktøjer til at styre og få din opsparing til at vokse