kr./md.
Brug det, der hver måned går ind på din konto (udbetalt løn efter skat og AM-bidrag), ikke bruttolønnen fra din kontrakt.
Fordel din løn i tre dele: 50 % til behov, 30 % til ønsker og 20 % til opsparing. Find ud af, hvor meget du bør spare op om måneden ud fra dit månedsbudget.
Brug det, der hver måned går ind på din konto (udbetalt løn efter skat og AM-bidrag), ikke bruttolønnen fra din kontrakt.
Procenterne giver ikke 100 % tilsammen.
Prøv varianter: 60/20/20 hvis din husleje er høj, eller 70/20/10 hvis din indkomst er lav.
Anbefalet rækkefølge for opsparingen: byg først en nødopsparing op, betal derefter dyr gæld af, og investér til sidst.
Hvis du investerer dine 5.600 kr. om måneden med et gennemsnitligt afkast på 5 % om året (renters rente, månedlig tilskrivning), vokser dine penge meget hurtigere end på en konto uden rente:
Efter 10 år
869.580 kr.
Indbetalt: 672.000 kr.
Efter 20 år
2.301.790 kr.
Indbetalt: 1.344.000 kr.
Formel for løbende indbetalinger: FV = A × ((1+r)^n − 1) / r, med r = 0,05/12. Afkastet er kun vejledende og ikke garanteret. Simulér dit eget scenarie med beregneren til renters rente.
At placere hver udgift korrekt er nøglen til, at dit månedsbudget fungerer
Udgifter, du ikke kan leve uden, eller som du er juridisk forpligtet til: husleje eller boliglån, forbrug (el, vand, varme, internet), basale dagligvarer, transport til arbejde, forsikringer og minimumsydelserne på din gæld.
Alt, der gør livet sjovere, men kan skæres væk i en nødsituation: fritid, restauranter og barer, abonnementer (streaming, fitness, apps), rejser, tøj ud over det nødvendige og små ekstraindkøb. Tommelfingerreglen: Hvis du tøver, er det et ønske.
Penge, der arbejder for dig, i denne rækkefølge: nødopsparing (3-6 måneders udgifter), betal dyr gæld af (kreditkort, kassekredit, forbrugslån) og – når det er på plads – investér på lang sigt.
Den blev gjort populær af Elizabeth Warren (Harvard-professor og amerikansk senator) sammen med hendes datter Amelia Warren Tyagi i bogen “All Your Worth” (2005). Passer din virkelighed ikke til den, så justér procenterne: 60/20/20 hvis huslejen sluger dit budget, eller 70/20/10 hvis din indkomst er lav, og du må starte i det små.
Vi svarer på de mest almindelige spørgsmål om at fordele din løn
50/30/20-reglen er den enkleste og mest populære metode til at lægge et månedsbudget uden komplicerede regneark: Den deler din nettoløn i tre dele – 50 % til behov, 30 % til ønsker og 20 % til opsparing og investering. Har du nogensinde spurgt dig selv, hvor meget du bør spare op om måneden, er reglens svar klart: 20 % af det, du tjener.
Reglen blev gjort populær af Elizabeth Warren, juraprofessor på Harvard med speciale i privat konkurs (og senere amerikansk senator), sammen med hendes datter Amelia Warren Tyagi i bogen “All Your Worth: The Ultimate Lifetime Money Plan” (2005). Deres pointe: Du behøver ikke budgettere hver eneste kop kaffe; det er nok at holde de tre store kategorier i balance for at have en sund økonomi hele livet.
Det, der går ind på din konto efter skat og AM-bidrag. Får du feriepenge eller bonus, så del den årlige nettoindkomst med 12.
Gennemgå dine kontobevægelser og markér hver udgift som behov eller ønske. Det tager 20 minutter og giver dig det rigtige billede.
Opret en fast overførsel på 20 % til en anden konto på lønningsdagen. “Betal dig selv først”: det du ikke ser, bruger du ikke.
Afviger dine behov fra 50 %, så justér procenterne (60/20/20 eller 70/20/10) eller tag fat i den største faste udgift. Et budget er et levende værktøj.
Den oprindelige regel blev lavet til den amerikanske økonomi i 2005. I nutidens Danmark, hvor huslejen i de store byer kan overstige 40 % af gennemsnitslønnen, er det værd at kende dens tilpassede varianter:
Som tommelfingerregel: 20 % af din nettoløn. Med en udbetalt løn på 28.000 kr. er det 5.600 kr. om måneden (67.200 kr. om året); med 24.000 kr. udbetalt er det 4.800 kr. om måneden. Kan du ikke det i dag, så start med 10 % (varianten 70/20/10) og hæv med ét procentpoint hver par måneder: vedholdenhed betyder mere end startbeløbet. Og husk rækkefølgen i opsparingsdelen: nødopsparing, betal dyr gæld af, og til sidst investér på lang sigt, så renters rente arbejder for dig.
Bemærk: Denne beregner er et vejledende værktøj til privatøkonomisk planlægning. Procenterne er en rettesnor, ikke en lov: tilpas fordelingen til din egen situation. Investeringsprognoserne forudsætter et konstant afkast på 5 % om året, som ikke er garanteret; historiske afkast er ingen garanti for fremtidige. Du kan se din reelle nettoløn på din lønseddel eller i din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen (skat.dk).
Flere værktøjer til at få mest muligt ud af dine 20 % opsparing