Beregn kalenderdage og arbejdsdage mellem to datoer, eller læg dage til og træk fra en hvilken som helst dato: frister, opsigelsesvarsler, fortrydelsesret og forfaldsdatoer – med det samme.
Vi tæller de forløbne dage (slutdato minus startdato): startdagen tæller ikke med, slutdagen gør. Bytter du om på datoerne, bruger vi den numeriske værdi.
Arbejdsdage tælles fra mandag til fredag, uden at trække helligdage fra, da de varierer fra år til år. Beregningen bruger UTC-datoer, så sommertid ikke forvansker resultatet.
Kalenderdage, hverdage og arbejdsdage er ikke det samme: her er forskellen, der afgør, om du overholder en frist
Kalenderdage er alle dage i kalenderen, inklusive lørdage, søndage og helligdage. Sådan tælles forbrugerfrister normalt (de 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb løber i kalenderdage), og det gælder mange aftalemæssige frister. Denne beregner tæller de forløbne dage: slutdato minus startdato, uden startdagen og med den sidste dag.
En hverdag forstås almindeligvis som mandag til lørdag (alle dage undtagen søndage og helligdage). En arbejdsdag er derimod i de fleste brancher mandag til fredag. Denne beregner tæller arbejdsdage fra mandag til fredag og trækker ikke helligdage fra, fordi helligdagskalenderen rummer både faste og bevægelige helligdage, der flytter sig fra år til år.
Ved lovbestemte frister tæller dagen for den udløsende begivenhed (modtagelse, levering, forkyndelse) som hovedregel ikke med – fristen begynder dagen efter. Udløber en frist på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges den efter fast praksis til den førstkommende hverdag (det gælder f.eks. klage- og betalingsfrister hos det offentlige). Tjek altid det brev eller den afgørelse, der giver dig fristen, for hvilken type dage og hvilket fristbegyndelsestidspunkt der gælder.
Hvert fjerde år har februar 29 dage (undtagen i sekelår, der ikke er delelige med 400: år 2100 er ikke skudår, men 2400 er). En frist, der løber hen over den 29. februar i et skudår som 2028, har én dag mere, end det umiddelbart ser ud til. Datologikken i denne beregner håndterer skudår automatisk, uden at du skal gøre noget.
Vi svarer på de typiske spørgsmål om frister, arbejdsdage og opsigelsesvarsler
At tælle dage virker trivielt, indtil en frist for alvor tæller: de 14 kalenderdage til at fortryde et onlinekøb, dit opsigelsesvarsel i ansættelsen, fristen for at klage over en afgørelse fra en myndighed eller de feriedage, du har optjent mellem to datoer. Denne beregner for dage mellem datoer løser de to typiske opgaver: at måle den præcise afstand mellem to datoer (i kalenderdage, arbejdsdage, uger og måneder) og at fremskrive en fremtidig eller fortidig dato ved at lægge dage til eller trække fra – også med spring over weekenderne.
Den dyreste fejl er sjældent en regnefejl, men typen af dage: at forveksle kalenderdage med arbejdsdage kan forkorte eller forlænge en frist med flere dage. Derfor viser resultatet altid begge tal, og nedenunder forklarer vi, hvilken konvention der gælder i hvilken sammenhæng.
Ved lovbestemte frister er hovedreglen, at dagen for den udløsende begivenhed (modtagelse, levering, forkyndelse) ikke tæller med – fristen begynder dagen efter ved midnat. Udløber fristen regnemæssigt på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges den efter fast praksis til den førstkommende hverdag. Det gælder f.eks. klagefrister og betalingsfrister over for det offentlige. Vores „arbejdsdage“ (mandag til fredag) er en god tilnærmelse, men husk, at vi ikke trækker helligdage fra: de skal fjernes manuelt efter din lokale helligdagskalender.
Varigheden og typen af dage for hver frist afhænger af den konkrete regel eller den gældende aftale: brug tabellen som vejledning, og tjek altid det dokument, der fastsætter din frist.
For funktionærer er medarbejderens eget opsigelsesvarsel efter funktionærlovens § 2 som udgangspunkt 1 måned til udgangen af en måned, og det regnes i kalendertid, ikke i arbejdsdage. Arbejdsgiverens varsel over for funktionæren stiger trinvist med anciennitet (fra 1 til op til 6 måneder). Ansættelseskontrakter og overenskomster kan fastsætte længere varsler. Falder fristens udløb på en søn- eller helligdag, rykkes den sidste rettidige dag til den førstkommende hverdag. Brug tilstanden „læg til / træk fra dage“ til et hurtigt overslag, og afstem resultatet med din kontrakt.
To almindelige faldgruber i hjemmelavede datoberegninger er skudår og sommertid. Den første løses af den rigtige kalender: 2028 har en 29. februar, som beregneren tæller med, og den ved også, at år 2100 ikke er skudår. Den anden er mere subtil: regner man i lokal tid, varer natten for sommertidsskiftet 23 eller 25 timer, og en naiv subtraktion kan give én dag for meget eller for lidt. Denne beregner arbejder med rene UTC-datoer ved midnat, så hver dag tæller præcis 24 timer i beregningen, og resultatet altid er et korrekt, helt antal dage.
Bemærk: Denne beregner er et vejledende værktøj til at tælle dage. Arbejdsdage tælles fra mandag til fredag, uden fradrag for helligdage (de varierer fra år til år), og svarer derfor ikke nøjagtigt til fristdagene i en konkret sag. Ved frister med retlige konsekvenser bør du bekræfte beregningen hos den relevante myndighed – for skatte- og betalingsfrister hos Skattestyrelsen (skat.dk) – eller hos en fagperson.
Flere nyttige værktøjer til frister, arbejde og dagligdagens beregninger
Løs ligefrem og omvendt proportionalitet på sekunder, helt uden formler.
Beregn procenter, stigninger og fald på en hvilken som helst værdi.
Beregn slutprisen efter en rabat, og se hvor meget du sparer.
Læg moms (25 %) til en hvilken som helst pris, eller træk den fra.